torsdag, 16.07.2009.
Sommetider laver jeg artikler med bloggere, hvor det ikke handler om blogging. Bloggeren Star er med i min artikel i dette nummer af ALT for damerne, hvor jeg portrætterer tre forskellige singlekvinder. Det udkommer i dag.
Sommetider laver jeg artikler med bloggere, hvor det ikke handler om blogging. Bloggeren Star er med i min artikel i dette nummer af ALT for damerne, hvor jeg portrætterer tre forskellige singlekvinder. Det udkommer i dag.
Dette år har jeg næsten ikke været aktiv på bloggen. Det skyldes Facebook, der har overtaget min internet-fritid. En af mine Facebook-venner, forfatter Andrea Hejlskov, har skrevet sig selv og sin Facebook-profil ind i en roman. Verdens første Facebook-roman. Jeg har lavet et portræt af hende til dette nummer af Femina.
Det er vist mest billeder med korte tekster til, jeg putter her på bloggen i øjeblikket, så hvis du vil læse nogle længere tekster af mig, så har jeg for eksempel en artikel med i B.T.’s Kun for kvinder i dag.
Derudover har jeg en artikel i marts-nummeret af Hus Forbi, hvor jeg portrætterer beatdigteren Claus Høxbroe, der har levet et år som hjemløs (en slags rejsende vagabond) for at skrive en rejsedigtsamling og en bog om at være hjemløs. Her ses han på forsiden.
Dagen i dag: Endnu ingen nederlag, men et vederlag. Det skyldes, at nogle af de artikler, jeg har skrevet til Politiken og Jyllands-Posten er blevet brugt i undervisningssammenhænge. I aften genudsendes “The Julekalender” og fire afsnit af “Sex and the City”, som jeg har set et par gange før. På vej til kiosken efter cola, så jeg en cyklende mand iført shorts, postjakke og nissehue. Juuuhuuueeee, og så er det endda 1. december. Julemåneden starter godt.
Var på Bogforum i går for at finde inspiration til artikler. Elsker Bogforum på trods af den dårlige akustik, lyde og mennesker alle vegne og interviews, der mere har form af kommercielle-positiv-samtaler. Jeg fik for eksempel hørt Helle Helle, Ursula Andkjær Olsen, Dy Plambeck, Charlotte Heje Haase (Spacemermaid) og Morten Sabroe. I presserummet mødte jeg Stephanie fra mit tidligere journalisthold på RUC og fra min praktiktid på Politiken. Hun er vært på Kulturguiden på DR2, der på søndag vises fra Bogforums omgivelser. Det glæder jeg mig til at se. TV2 Lorry havde åbenbart fanget min veninde og jeg i deres kameraføring, bagfra, da vi kom gående ned ad en af gangene på bogmessen, så man kunne se et glimt af os til sidst i indslaget i går i Lorry klokken 19.30. Ham bog-piraten i indslaget siger noget i retning af, at det er nogen af de lidt sværere at få fat på, dem der går forbi her (min veninde og jeg). Det hørte jeg slet ikke, da jeg var der, fordi det hele gik så hurtigt
P.S. Vi kan være stolte af vores medblogger Spacemermaid. Hun klarede det rigtig godt på Lindhardt og Ringhofs scene.
I højre side af min blog har jeg en kategori, der hedder “Sider”, hvor der blandt andet er et link, som hedder “Søger folk til artikler”. Her kan man se, hvilke folk jeg har brug for til artikler i øjeblikket. Du skal være mere end velkommen til at gå ind og se, om du kan byde ind med noget, eller om du kender nogen, der kan.
I fredags var jeg til Journalistiks 10 års fødselsdag på RUC. Jeg fulgtes med Mette og Jesper. Vi var nogle af de første, der kom, og nogle af de sidste, der gik. Det var sjovt og nostalgisk. Dengang jeg gik ud i 2005, havde RUC monopol-kantine og var omgivet af en pløremark. Nu er der boliger, butikker, supermarkeder og en pølsevogn omkring.
RUC-arrangementet bestod af foredrag, middag og fest. Et af foredragene gik ud på, at fire chefredaktører skulle fortælle, hvad RUC-journalister især kan og ikke kan. En fortalte, at RUC-journalister ofte har social indignation og er gode til at researche, tænke sig om og gøre kompliceret stof letlæseligt. En anden sagde, at RUC-journalister er kedelige og ikke er meget for at skrive livsstilsstof. Og en tredje, at RUC i det mindste ikke er i stand til at ødelægge dygtige journalister. Tag den!
Efter foredragene og inden middagen og festen skulle jeg på toilettet. Var ved at gå ud på mande-toilettet. Gammel rutine. Dengang var det kvinde-toilettet. Nu er der byttet om på de to. Og så er det, jeg spørger: Hvorfor? Det giver jo ingen mening! Der var ikke så mange med fra mit journalisthold. Men hyggeligt at møde dem, der var der. Jeg lyttede og snakkede som et vandfald. Niagara. Mindst.
Brænder du for at dele din historie med andre. Og er du ikke bange for at se flotte billeder af dig selv på glitret, lækkert papir i et magasin. Så tag et kig og se, om du kan byde ind med noget. Eller om du kender nogen, der kender nogen, der kan. Jeg søger:
* Kvinder mellem 20 til 33 år bosiddende på Sjælland, der enten er ensomme, har prøvet eller overvejet at begå selvmord eller har medvirket i butikstyveri. Det kan også være, at du har været en del af en af disse temaer, men nu er kommet ud af det. Du kan sagtens være anonym, og dermed vil dit navn blive ændret, og billederne vil blive slørede, så man ikke kan se, at det er dig.
Min mail er journalist.mariabrandt (snabela) gmail (punktum) com
Efter en travl arbejdsuge sluttede jeg af på redaktionen med et par glas rødvin sammen med nogle af de andre medarbejdere. Og nu, hvor jeg er kommet hjem, har jeg hældt rødvin op i et glas og smækket benene op i sofaen. I aften skal jeg bare slappe af og slukke på “STOP-knappen”, hvis historierne til artikler kører oppe i hovedet.
Udover mit faste job som journalist og redigerende på en avisredaktion, skriver jeg en månedlig klumme til et magasin. Jeg har valgt en dygtig tegner, Solveig Agerbak, til at illustrere mine klummer.
Selvom jeg ikke er så aktiv her på bloggen, så har jeg dog ikke helt forladt blogland. Det kan jeg simpelthen ikke. I er for skønne derude til, at jeg kan gøre det
Jeg har ikke haft tid og energi til at skrive her på bloggen i den seneste tid, da jeg har meget travlt på redaktionen.
I mit job som journalist er det som regel mig, der skriver om andre og bruger deres citater i mine artikler, bortset fra når jeg skriver min månedlige klumme og ugentlige Leder (personlige meningsartikler). Men nogle gange bliver jeg også citeret i andre medier. Jeg er for eksempel citeret i det nye HK Handelsbladet, hvor jeg udtaler mig om, hvorfor jeg synes, det kunne være sjovt og praktisk at indføre single supermarkeder i København. Jeg blev fundet her på bloggen og i forbindelse med mine citater i en artikel i Urbans trykte avis.
Måske skulle jeg kalde mig single-supermarkeds-eksperten