Maria Brandt

Klokken 20.39: Lige nu er der sikkert en masse, som sidder klistret til tv-skærmen for at få svaret på, hvem der myrdede Nanna B. Larsen. Det ville jeg sikkert også gøre, hvis jeg havde fulgt med i “Forbrydelsen” fra start. Til gengæld skal jeg se sidste afsnit af serien “Familien Gregersen” klokken 21.05, som jeg har fulgt med i fra begyndelsen. Glæder mig

I dag var jeg i Øksnehallen og se World Press Photo og på café med min kusine. Lørdag var jeg med J og mine forældre ude at spise og bagefter til koncert med Beth Hart i Amager Bio.

Og om lidt hælder jeg rødvin i et glas, som jeg skal hygge mig med til “Familien Gregersen”.

Det er spændende, det er serie, og det er søndag!

Nå ja, det ville være smart at blive inviteret af nogen først!

Ringede til Skattevæsenet i dag, fordi jeg havde nogle spørgsmål. Fik en flink, mandlig konsulent i røret, som gav mig gode råd og vejledning.

“Lad os nu tage et eksempel for sjov, for det skal være lidt sjovt på sådan en torsdag eftermiddag,” sagde han.

“Nej gisp! Jeg elsker sjov, men når det gælder skat, skal det være seriøst. Altså mine penge, der er på spil her,” tænkte jeg.

Det sagde jeg selvfølgelig ikke til ham. Jeg sagde i stedet: “Jo,” og grinede for derefter at lytte koncentreret. Efter et stykke tid spurgte han: “Forstår du det?” Og til det svarede jeg nej, hvilket fik os til at grine igen. Under samtalen ringede det på min dør, og han sagde, at jeg bare kunne åbne, så skulle han nok vente tålmodigt i røret.

I forvirringens øjeblik tog jeg min trådløse telefon med mig og åbnede døren, hvor min tidligere nabo fra ejendommen stod. Hun spurgte, om jeg vidste, hvem der var i bestyrelsen. Jeg tænkte mig godt om og kom i tanke om en, som jeg pludselig ikke kunne huske navnet på, og hvor han boede. Argggh, hvad er det nu, han hedder? Og hvor er det nu, han bor? Og pling! Så huskede jeg det. Jeg sagde også, at hun skulle tage mig med til salsa en aften. Noget vi havde aftalt for et stykke tid siden. Alt dette kunne den flinke og diplomatiske konsulent høre i røret.

Da hun var gået, talte jeg videre med ham. Og til sidst fik han mig til at forstå de skattemæssige sammenhænge. Jeg var lige ved at sige til ham:

“Tak, du er en skattebasse,” men jeg sagde i stedet: “Tusind tak for hjælpen.”

Senere på dagen, da jeg cyklede hjem fra Netto, var jeg bange for at blive kørt over af en handicapbil, der svingede til højre.

Er der en pointe i dette indlæg? Nej, det har jeg folk til

Denne weekend har jeg været tappet for energi. Jeg tror, det er den store, støjende og spændende bogmesses skyld. Otte timers bogmesse i fredags, hvor der var den ene interessante forfatter efter den anden, heriblandt Jeppe Villadsen, der er aktuel med den sociologiske bog “Det støjende samfund”.

Han er fra min årgang på Journalistik på RUC, og hans andet fag er Sociologi på Københavns Universitet. Min veninde fra samme journalist-årgang og jeg måtte jo lige høre vores dygtige, tidligere studiekammerat i samtale med Georg Metz. På denne stand blev der serveret rødvin og hvidvin efter interviewet, så der drak vi nogle glas, imens vi nysgerrigt spurgte ind til Jeppes bog. Kunne det være mere heldigt?

Lørdag og søndag har jeg ikke orket så meget på grund af bogmessetømmermænd. Har mest set tv, talt i telefon, surfet på nettet og læst i aviser og i Christian Jungersens “Undtagelsen”. Men jeg har da fået skrevet en klumme til et magasin i dag, og tillader mig derfor at holde fri en af dagene i den kommende uge. Planen er at shoppe igennem den dag. Det er alt for lang tid siden. Kan heldigvis stadig huske, hvordan man gør. Sådan cirka noget i denne retning:

Har været på bogmesse fra klokken 10 til 18 med to veninder og derefter ude at spise med dem. Elsker bogmessen. Men den støjer. Kunne heldigvis søge tilflugt, ro og gratis drikkevarer i presserummet. Er nu helt ør og træt i hovedet. Hold da op, hvor mødte jeg mange, jeg kender. Fik købt Torben Munksgaards “Retrograd”, som er vinderen af Lindhardt og Ringhofs konkurrence om en samtidsroman. Og så hilste jeg og sagde tillykke til Henriette E. Møller, der blev vinderen af Danske Banks Debutantpris.

Er der nogen, der ved, hvordan man laver en pdf-fil om til et link?

Jeg plejer at adskille job og blog, og derfor henviser jeg meget, meget sjældent til de artikler jeg skriver. Jeg har skrevet et utal af artikler de seneste år, og derfor ville det være helt umuligt at henvise til dem alle.

Men blogwoman spurgte mig i en kommentar på min blog, hvor hun kunne læse artiklen om den kendte tv-person, der blev nævnt i et tidligere blogindlæg. Jeg lovede hende, at jeg ville fortælle, når artiklen blev bragt og hvor. Det er Boogie-værten Nanna Schultz, der er en del af artiklen, og den er med i Bazar, som kommer på gaden i morgen. Den er lidt mere poppet end det, jeg plejer at skrive. Men det kan godt være befriende nogle gange. Elsker at spænde bredt. Dog holder jeg mig langt fra sladderspalterne og produktomtaler.

Jeg sætter mit kryds, som jeg vil.

Men hvad vil jeg?

Som for så mange andre, har det været svært for mig denne gang at beslutte mig for, hvem jeg skulle stemme på. De seneste år har jeg ikke været i tvivl. Men i år har jeg haft tre i tankerne. Netop fordi Ny Alliance har skabt så mange spændende drejninger i dansk politik.

Nu er krydset sat, og jeg har ikke fortrudt. Jeg endte med at sætte mit kryds der, hvor jeg også har sat det de seneste år.

Min veninde M laver videoer til SF’s hjemmeside, så hun har spurgt mig, om jeg ville med i Pumpehuset, hvor SF’erne mødes i aften. Selv satte jeg ikke krydset ved SF, men de var en af de tre, jeg ville stemme på.

Føler mig lidt syg, så jeg tror bare, at jeg følger valget med et glas rødvin under dynen. Ih, det er så spændende!

Jeg har lavet et portræt af multikunstneren Mikkeline W. Gudmand-Høyer til en avis. Hun maler, komponerer musik og skriver og illustrerer bøger. I øjeblikket er hun aktuel med en kunstudstilling på Dolores kaffebar i hjertet af København. Den kan ses frem til 23. november. Malerierne er udført i akryl og spraymaling på lærred i en koloristisk figurativ og nonfigurativ stil. Jeg har set udstillingen og kan klart anbefale den, for det er fantastisk at se på malerier, der er så farverige, poetiske og humoristiske.

Mikkeline har skrevet ungdomsromanen “Gajolmanifestet”, der er delvist selvbiografisk. Den handler blandt andet om en opvækst med en mor, som hun flyttede rundt med på kryds og tværs i Danmark og fra København til Jylland og tilbage igen. Om hvordan hun holder fast i sin identitet som vild københavnertøs, fordi det er svært at tilpasse sig, og om hendes vej gennem sex, drugs and rock and roll. Læs om “Gajolmanifestet” her. I øjeblikket er hun i gang med fortsættelsen. Mikkeline har også en myspace-side, der kan ses her.

Update: Den artikel, jeg har skrevet om Mikkeline, er med i Amager Bladet, der udkom i tirsdags, og samme dag blev den lagt på Amager Bladets net. Den kan læses her.