Maria Brandt

Her til aften skulle jeg til et møde tæt på Christiansborg. Jeg var på cykel og havde svært ved at finde stedet. Jeg spottede to unge fyre på fortovet, som jeg spurgte om vej.

“Vi er jyder, så det har vi ikke forstand på”, svarede den ene og grinte.

“Selvom I er jyder, kan I vel godt vide det”, sagde jeg grinende tilbage.

De spurgte så, hvad stedet hed, og det svarede jeg på.

“Der har jeg faktisk været en gang”, sagde den ene og pegede, hvor jeg skulle hen.

“Er jeg på den rigtige side af kanalen”, spurgte jeg.

“Ja, for på den anden side er der kun politik”, sagde han og pegede over mod Christiansborg.

“Der skal jeg ikke over, heller ikke selvom der blev udskrevet valg i dag”, sagde jeg med et glimt i øjet.

De fortalte, at de lige havde været derovre og var fra Århus Radikale Ungdom. Jeg fortalte dem, at jeg stemmer på De Radikale, og spurgte om Zenia Stampe stadig er formand for Radikal Ungdom.

Den ene svarede, at det nu er ham, der er formand, og at han havde været det et år.

“Ha ha ha ha, hvor har jeg godt styr på de politiske fakta og sikke en tilfældighed”, tænkte jeg.

Jeg spurgte, hvad han hed, og så begyndte vi at tale politik. Og jeg var lige ved at komme for sent til mit møde.

De læsere, der har fulgt mig gennem længere tid, ved, at jeg har klaget en del over min kaffemaskine. I maj skrev jeg for eksempel, at min kaffemaskine gav en serie opgivende suk fra sig og lød som en tikkende landmine. Altså tegn på en kaffemaskine, der snart skal dø.

Og har jeg så gjort noget ved det? Ja, brokket mig over den. Men købte jeg en ny? Nej, nej og atter nej. Meeeeeen….. så i dag, juhuuuuueeeee, har jeg købt en ny. Og en skøn en af slagsen. Jeg har tre pakker lækker Irma-kaffe. Så nu glæder jeg mig til en kop damn good coffee.

Denne sjove måge er set hos
Benny, og jeg synes, den er så
herlig, at jeg også sætter den
på her.

SEX. SKAL MAN TALE OM DET MED SIN MOR? RØD ALARM BLINKER! Jeg talte om sex, også detaljeret, med min mor fredag aften. Hun havde inviteret mig ud at spise på “Sylten” i Dragør, fordi min far var to dage i ødegård i Sverige med sit gamle ungdomsband, der fik lyst til at genforenes.

Inden vi cyklede mod restauranten, havde vi drukket to glas rødvin. Og vi delte en flaske vin til maden. Vi var halvfulde og snakkede om alt muligt. Meget hyggeligt. Min mor sagde noget, der fik mig til at tale om sex. Jeg åbnede op, som var hun en veninde, jeg betroede mig til. Det føltes meget naturligt. Men samtidig tænkte jeg: Husk, det er din mor. MIN MOR! Og på den anden side, tænkte jeg: Alle har et sexliv (forhåbentligt), også min mor. Og så er hun meget frisk og frigjort.

Da vi skulle hjem fra “Sylten”, der ligger ud mod vandet, var det meget mørkt. Min mor havde svært ved at sætte nogle meget små cykellygter på vores cykler. Det grinede vi meget af. Og på vej hjem af en mørk sti, fnisede vi a la to teenageveninder. Sjovt at opleve sin mor på den måde.

Kan du tale om sex med dine forældre?

Atjuuuu-atjuuu-atjuuuuuuu! Sådan lød det fra min bror og jeg her til aften, da vi stod i hans køkken og tilberedte en ret med tre udskårede, stærke chilifrugter i. Vi blev bare ved med at nyse, selvom vi havde åbnet vinduerne i køkkenet og stuen.

Retten smagte dog super godt og var i kategorien meget hot. Men ikke for hot. Senere på aftenen så vi filmen “Leaving Las Vegas”, som jeg har småtudet til to gange før. Men denne gang stortudede jeg. Åh, den er så sørgelig og tragisk. Elsker den film på trods af tudeturene.

Min bror synes også, den var sørgelig. Han trøstede mig. Og så begyndte vi at grine, for det er jo bare en film. Han fortalte om den gang i folkeskolen, hvor de havde vikar og skulle se filmen “Døde poeters klub”. Nogle af pigerne havde tårer i øjnene, men den kvindelige, gravide vikar stortudede. Hun forklarede det med, at det nok var hendes hormoner på grund af graviditeten, som udløste de mange tårer.

Jeg fik lyst til at vise min bror billeder fra den gang, jeg var i Las Vegas, fordi jeg kunne genkende steder i filmen. Og da jeg fortalte ham om, hvor kitch og underligt der var, var vi helt færdige af grin.

Hvad bliver det næste? Måske mareridts-svede-anfald i nat.

Har haft manglende blogge-lyst på det seneste, så her er en liste over:

Hvad jeg ikke valgte at bringe:

Da jeg så “2 Days in Paris” med kusine i biffen, og Sofie Lassen-Kahlke sad på en af rækkerne

Da jeg filosoferede over at lave en serie, der hedder “2400 Unhappiness” med lykkelige slutninger a la Hollywood-plot

Venindemiddag med L

Alt det komiske, jeg nu har glemt

Fætter- og kusinefest med tilbehør (påhæng)

Alt det tragiske, jeg stadig husker

Mine tre timer som frisurer-opsætnings-model hos min frisør (update: fik både frikadeller og donuts i håret)

Kan bedre lide at cykle end at køre i bus, fordi det er forfriskende, og jeg selv kan styre, hvor hurtigt jeg kommer gennem trafikken. Men det er i busserne, mine tanker flyder frit, og hvor jeg ofte finder inspiration til noget, jeg vil skrive om. Man kommer så tæt på folks dialoger, og deres måde at omgås hinanden på.

Hvis jeg skal et sted hen, jeg ikke har været før, og som ikke er så nemt at finde, tager jeg ofte bussen første gang. Næste gang, når jeg ved, hvor det er, cykler jeg dertil. Her til aften skulle jeg på litterært skrivekursus. Det var første gang. Så jeg tog bussen. Ved busstoppestedet ser jeg en kvinde stille sin Gucci-taske og en fin papirspose med hank på fortovet. Hun spørger mig, om jeg kan kigge efter det, imens hun går ind og henter et katalog i en fancy tøjforretning, der ligger lige op ad busstoppestedet. Jeg når ikke at svare, før hun er inde i forretningen.

Altså ikke sjovt at stå der og skulle tage ansvar for, at ingen løber med hendes dyre taske og pose. Hvorfor helvede kunne hun ikke bare tage tasken og posen med ind i butikken? På stoppestedets lysskilt står der, at bussen kommer om et minut. Og jeg tænker, om jeg kan nå bussen, hvis jeg skal vente på hende. Da jeg står der, holder jeg øjnene på tasken og posen, imens skrækscenarier om, at folk stjæler dem, farer gennem mit hoved. Meget mærkeligt! Og et kort øjeblik tænker jeg, om det er noget, hun har planlagt. At hun i virkeligheden godt vil have, at jeg på den ene eller anden måde skal beskyldes for at have stjålet hendes taske. Eller, at jeg indgår i et eksperiment.

Hun når tilbage, inden bussen kommer og siger tak, og at hun skal med samme bus som mig. Inde i bussen sætter jeg mig så langt væk fra hende som muligt, for jeg har ikke overskud til at forholde mig til hendes taske, eller hvad hun ellers kunne finde på. Da bussen kører, ser jeg efter et stykke tid, min frisør komme gående på fortovet. Hun skal pudsigt nok farve striber i mit hår i morgen. Lidt efter kommer en fra min gamle gymnasieklasse cyklende på cykelstien. Og da jeg træder ud af bussen, går en fra min folkeskole op i bussen.

Måske er det bare mig, men dagen i dag har været temmelig underlig. Og som I ved, startede den med, at jeg var vred. Lige nu er jeg faktisk glad. Men jeg ved, at når jeg skal tale med denne her person, der er ved at drive mig til vanvid, igen, så kommer vreden tilbage. Jeg kan desværre ikke fortælle mere om, hvem jeg er vred på, og hvorfor, da det er i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Har haft en god og glad weekend. Og i dag er jeg VRED og har lyst til at tude eller bokse hårdt ind i et eller andet. Så ved I det. Og hvis I godt vil tage del i min vrede, så kommer lidt af den her: AAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRGGGGGGGGGHHHHHHHHH!!!