Strømperne løber fra mig
onsdag, 31.01.2007.I søndags var jeg til min lille, søde nieces
barnedåb. Det foregik i Tårnby Kirke.
Da mine forældre bor i nabobyen
Dragør, sov jeg hos dem fra lørdag
til søndag, så vi kunne køre samlet i
bil til kirken.
I sidste øjeblik, inden vi skulle af sted,
lånte jeg en kjole og nylonstrømper af
min mor, som jeg kunne have på til
barnedåben, da alt mit pæne tøj lå i
vasketøjskurven hjemme hos mig selv
i København.
Det var sådan et par nylonstrøm-
per, som går op over knæet med
klister for oven, sådan at de sidder
fast til lårene. Men de her sad ikke
ordentlig fast, bemærkede jeg, da
vi sad i bilen hurtigt på vej mod
barnedåben, som vi var ved at
komme for sent til.
På vej ind i kirken faldt nylonstrøm-
perne hele tiden ned, og jeg måtte
hive dem op og prøve at få klisteret
til at klæbe mod mine lår. Men nej,
det var helt umuligt. Samtidig var
der gået hul på den ene strømpe,
og syningen løb mere og mere.
Nu er jeg jo ateist, men der er allige-
vel en grænse for, hvor billigt, og hvor-
dan jeg vil opføre mig i Guds hus, alt-
så kirken.
Derfor var situationen yderst pinlig,
og jeg måtte prøve at skjule mine
løbende, faldende nylonstrømper
på bedste vis og hilse pænt på
familie og gæster.
Akavet var det. Heldigvis kunne jeg
lige smutte på toilettet og tage ny-
lonstrømperne af. Da de var kommet
af, havde jeg bare ben inden under
kjolen, som gik til lidt under knæene,
dog med tykke uldsokker gemt i
støvlerne.
Og heldigvis var der varmet godt op
i Hørnings selskabslokaler, hvor vi ef-
terfølgende tog hen for at spise læk-
ker mad.
